FAGSKOLEN
En vej fra ung til selvstændig voksen
Vores fagskole er Danmarks første samlede særlige undervisningstilbud, hvor efterskole og fri fagskole bor under samme tag. Her får du ADL, branchefag og praktik.

ALDER
16–20 år
16 til 20 år
PLADSER
38
i 36 lejligheder
KURSUSLÆNGDE
42 uger
alment dannende kursus, opstart august
GODT AT VIDE
Er fagskolen noget for dig?
- Er du fyldt 16 år og færdig med at gå i folkeskole?
- Trives du med at arbejde praktisk med dine hænder, når du skal lære nyt?
- Drømmer du om at flytte hjemmefra og bo for dig selv?
- Vil du gerne lære at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv?
- Ser du frem til at blive voksen og kunne håndtere eget liv med bolig, arbejde og fritid?
Hvad lærer du?
- Personlige og sociale færdigheder
- Faglige færdigheder målrettet en eller flere brancher
- At begå dig på en videre uddannelse efter endt forløb på fagskolen
- At begå dig på en arbejdsplads og forberede dig til at have et arbejde
- At følge med i og forstå nyheder i pressen
- At holde din egen bolig pæn, gøre rent og vaske tøj
- At lave madplaner, købe ind, lave sund mad, føre regnskab og få pengene til at slå til
- At være selvforvaltende i eget liv
OPBYGNING
Tre dele, én plan for voksenlivet
Fagskolen er bygget op af tre dele, der spiller sammen. Hver del har sit eget formål, men sammen forbereder de jeres barn til at leve et selvstændigt voksenliv med uddannelse, arbejde og en hverdag, der kan håndteres.
01
FUNDAMENTET
ADL: daglig livsførelse
Bo-undervisning i egne lejligheder, samfundsfag og samarbejdsfag. Du lærer at stå op til vækkeuret, lave mad, holde rent, vaske tøj og handle ind.
Læs mere →
02
FAGLIGHEDEN
Branchefag
Tre brancherettede fag at vælge mellem: Gamedesign og Multimedie, Design og Kreativitet eller Gastronomi & Event. Ambitionsniveauet er ‘Parat til job’.
Læs mere →
03
OVERGANGEN
Praktik
Intern og ekstern praktik. Eleverne møder rigtige arbejdspladser og opdager, hvad arbejde i en virksomhed kræver af struktur og samarbejde.
Læs mere →
BOLIG
Egne lejligheder med køkken og bad
Som fagskoleelev bor du i din egen lejlighed med eget køkken og bad.
Det første år får du undervisning i fælles køkken, mens du lærer det grundlæggende. Når du er klar, flytter undervisningen ind i dit eget køkken, hvor du også skal lære at købe ind og styre et budget.
DIN EGEN LEJLIGHED
- Eget værelse
- Eget bad
- Eget køkken
- Mulighed for at leve som voksen
Skolen råder over enkelte lejligheder til to elever, hvis det passer bedst.
STU
Vi tilbyder også STU
Mange af vores fagskole-elever er på STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Det er et 3-årigt forløb, hvor kommunen typisk finansierer opholdet for elever, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Vi har et særligt fokus på overgangen efter STU. Gennem vores samarbejde med Ligeværd og projektet Joballiancen støtter vi eleverne i overgangen fra skole til job.
Vores søn er under opholdet i Rødding blevet mødt med udfordringer tilpasset ham. Nu ser vi en ung mand, der er færdig på skolen, og som har selvtillid og mod på at forfølge nogle drømme, både i forhold til videre uddannelse og egen bolig.
På RFFE er der plads til alle. Min datter startede på skolen uden selvtillid og særligt stort selvværd. På RFFE blev hun mødt af omsorgsfulde, imødekommende, nærværende og engagerede voksne. Hun blev set som den, hun er, og har fået øje og tro på egne kompetencer gennem de næsten 3 år, hun har gået på skolen og afslutter sin STU. Hun har fået tætte venskaber og en ny familie, som har sat et kæmpe aftryk i hende og givet hende mod på fremtiden og voksenlivet.
Rødding Fri Fag- og Efterskole har haft en stor betydning for min søns udvikling, særligt når det gælder hans sociale kompetencer. Han er blevet mere åben, selvsikker og bedre til at indgå i fællesskaber. Samtidig har han fået tætte og værdifulde relationer til både kammerater og lærere. Skolen er kendetegnet ved engagerede og meget kompetente lærere, som formår at skabe et trygt og udviklende miljø for de unge. Det er uden tvivl det bedste valg, vi har taget, og vi ser frem til, at han får mulighed for at tage flere år på skolen og udvikle sig endnu mere.
For første gang i sin skoletid blev Jørgen på Rødding Fri Fag- og Efterskole mødt som en ressource, ikke en belastning. Det har givet grobund for et kæmpe løft i både hans faglige og sociale udvikling. Blandt skolens personale mærker man en stolthed, glæde og vilje til at give eleverne de bedste betingelser for at lykkes, både individuelt og som gruppe. For min dreng gør det en kæmpe forskel, at teamet omkring ham tror på ham. De har hjulpet ham med at finde troen på sig selv i trygge rammer, hvor han trives.
Vil I se hvordan fagskolen ser ud i hverdagen? Book et personligt forbesøg, hvor I møder forstanderen eller viceforstanderen og får en rundvisning af lejligheder, værksteder og fællesarealer.
