EFTERSKOLEN
En efterskole for unge der trives bedst i små hold
Vores efterskole tager imod 37 elever mellem 14 og 18 år. Her er plads til unge med ADHD, autisme og andre særlige læringsforudsætninger, i et hus med rolige rammer, små klasser og voksne, der er tæt på.
Har dit barn brug for en rigtig specialefterskole, finder du oversigt over vores tilbud til unge med autisme og ADHD her.

ALDER
14–18 år
8., 9. og 10. klasse
PLADSER
37
fordelt på små klasser
KLASSEHOLD
8–10
elever per klasse
DERFOR RØDDING
En lille skole med tæt voksenkontakt
Vi har plads til 37 elever, fordi vi vil kende dem alle. Klasserne er små. Lærerne er de samme hele året. Skemaet er fast fra dag til dag.
Vi optager unge med særlige læringsforudsætninger. Vores pædagogik er bygget op gennem den erfaring.
UNDERVISNING
Fire typer undervisning
Hverdagen på efterskolen er bygget op af fire typer fag. Hver type har sin egen plads i ugeskemaet og sit eget formål.
BOLIG
Egne værelser, fælles hverdag
Eleverne bor to og to på værelser med adgang til bad og tekøkken. Det er praktisk indrettet og giver plads til både fællesskab og privatliv. Læs mere om hvordan vi bor og om hverdagen på skolen.
Læs om livet på skolenRødding Fri Fag- og Efterskole har haft en stor betydning for min søns udvikling, særligt når det gælder hans sociale kompetencer. Han er blevet mere åben, selvsikker og bedre til at indgå i fællesskaber. Samtidig har han fået tætte og værdifulde relationer til både kammerater og lærere. Skolen er kendetegnet ved engagerede og meget kompetente lærere, som formår at skabe et trygt og udviklende miljø for de unge. Det er uden tvivl det bedste valg, vi har taget, og vi ser frem til, at han får mulighed for at tage flere år på skolen og udvikle sig endnu mere.
For første gang i sin skoletid blev Jørgen på Rødding Fri Fag- og Efterskole mødt som en ressource, ikke en belastning. Det har givet grobund for et kæmpe løft i både hans faglige og sociale udvikling. Blandt skolens personale mærker man en stolthed, glæde og vilje til at give eleverne de bedste betingelser for at lykkes, både individuelt og som gruppe. For min dreng gør det en kæmpe forskel, at teamet omkring ham tror på ham. De har hjulpet ham med at finde troen på sig selv i trygge rammer, hvor han trives.
På Rødding Fri Fag- og Efterskole er der plads til forskellighed, ro og gode oplevelser i fællesskab med jævnaldrende. Og så er der voksne, du kan regne med. Voksne, der kan lide dig. Voksne, der hjælper og støtter og fejrer dine succeser sammen med dig.
Lige fra starten har vi oplevet en tydelig positiv udvikling. Vores søn er blevet mere udadvendt og nysgerrig, og vi kan klart mærke, at skolens lærere gør en stor indsats for at skabe trygge rammer i hverdagen samt gode muligheder for hans fremtid.
Lærerne på skolen udviser stor interesse for at lære vores datter at kende. Vi kan mærke en lyst til at støtte hende hen imod hendes drømme og ønsker for livet, naturligvis med afsæt i de ressourcer, som hun har.
Det vigtigste er at I oplever skolen. Book et personligt forbesøg, hvor I møder forstanderen eller viceforstanderen, får en rundvisning og taler om, hvordan vores efterskole kan passe til jeres barn.
