SKOLEN
Her får du en skole med et trygt ungdomsmiljø
Rødding Fri Fag- og Efterskole er Danmarks første skole med kombineret efterskole og fri fagskole med et samlet særligt undervisningstilbud. Vi er en praktisk orienteret, prøvefri skole, der henvender sig til unge med særlige læringsforudsætninger. Du har dog mulighed for at tilvælge afgangsprøve i skriftlig dansk, læseprøve og skriftlig matematik svarende til 9. klasse (FP9).

Skolen blev indviet
1981
og har ligget på samme adresse lige siden
Sengepladser
77
37 på efterskolen og 40 på fagskolen
Skolen
4.500 m²
med fællesarealer, faghus, værelser, undervisningslokaler og boliger
Et fælles fundament
Vores pædagogiske tilgang
Vores pædagogiske tilgang har udgangspunkt i en systemisk tankegang, hvor alle mennesker har deres eget system med deres unikke historie. Systemer som, når de mødes med andre, danner nye systemer. Systemer med mulighed for faglig og personlig udvikling og læring.
Vores praktiske pædagogik er kendetegnet ved tydelige, trygge, genkendelige rammer og strukturer med mange gentagelser og nærvær.
Medarbejderne på Rødding Fri Fag- og Efterskole arbejder relationelt med eleverne, hvilket betyder, at der altid er medarbejdere til rådighed for eleverne. Medarbejdere som er opsøgende og tæt på eleverne.
Vores grundlag
Det, vi bygger skolen på
Trivsel kommer i første række på skolen. Trivsel er forudsætningen for et godt og kompetent voksenliv, og det fremmer vi ved at tage udgangspunkt i elevens kompetencer og interesser, hvorved succeser og lyst til nye udfordringer opstår. Skolen skaber et trygt ungdomsmiljø, så de unge får mod på voksenlivet og udvikler sig til en god medborger i samfundet.
Skolens ansatte
Hvem hjælper dig?
Du har en personlig kontaktlærer, der guider dig under hele skoleopholdet. Der er afsat tid i dit skema til vejledning og evt. støtte. Din kontaktlærer etablerer og plejer kontakten til din UU-vejleder eller sagsbehandler.
Vi har desuden et støtteteam med faguddannede pædagoger. De giver særlig støtte til de elever, hvor hjemkommunen har bevilget ekstraordinær støtte efter Lov om social service §32 eller §85. Vi har ansat pædagogisk uddannet personale, som er gennemgående alle hverdage i dag- og aftentimerne.
Undervisningen foregår på små hold med op til 8 til 10 elever.

Michael Skade Hansen
Underviser

Ulla Leonhardt
Underviser

Charlotte Gotthardsen
Underviser

Vibeke Jensen
Pædagog

Mette Krabbe
Underviser

Elly Henriksen
Husassistent
Mere om skolen
Her kan du læse mere
Vores historie
Skolens vej fra indvielsen i 1981 til i dag.
Læs mere →Pædagogik
Vores pædagogiske tilgang og skolens fælles fundament.
Læs mere →Medarbejdere
Mød medarbejderne på skolen.
Læs mere →Bestyrelse
Skolens bestyrelse består af 9 medlemmer. Bag skolen står en skolekreds.
Læs mere →Elevråd
Elevrådet består af 5 elever fra efterskolen og 5 elever fra fagskolen.
Læs mere →Samarbejdspartnere
Foreninger, fonde og organisationer, vi samarbejder med.
Læs mere →Politikker
Skolens politikker.
Læs mere →Det lovpligtige
Vedtægter, indholdsplaner, evalueringer og nøgletal.
Læs mere →
Vores søn er under opholdet i Rødding blevet mødt med udfordringer tilpasset ham. Nu ser vi en ung mand, der er færdig på skolen, og som har selvtillid og mod på at forfølge nogle drømme, både i forhold til videre uddannelse og egen bolig.
Rødding Fri Fag- og Efterskole har haft en stor betydning for min søns udvikling, særligt når det gælder hans sociale kompetencer. Han er blevet mere åben, selvsikker og bedre til at indgå i fællesskaber. Samtidig har han fået tætte og værdifulde relationer til både kammerater og lærere. Skolen er kendetegnet ved engagerede og meget kompetente lærere, som formår at skabe et trygt og udviklende miljø for de unge. Det er uden tvivl det bedste valg, vi har taget, og vi ser frem til, at han får mulighed for at tage flere år på skolen og udvikle sig endnu mere.
For første gang i sin skoletid blev Jørgen på Rødding Fri Fag- og Efterskole mødt som en ressource, ikke en belastning. Det har givet grobund for et kæmpe løft i både hans faglige og sociale udvikling. Blandt skolens personale mærker man en stolthed, glæde og vilje til at give eleverne de bedste betingelser for at lykkes, både individuelt og som gruppe. For min dreng gør det en kæmpe forskel, at teamet omkring ham tror på ham. De har hjulpet ham med at finde troen på sig selv i trygge rammer, hvor han trives.
På Rødding Fri Fag- og Efterskole er der plads til forskellighed, ro og gode oplevelser i fællesskab med jævnaldrende. Og så er der voksne, du kan regne med. Voksne, der kan lide dig. Voksne, der hjælper og støtter og fejrer dine succeser sammen med dig.
Lige fra starten har vi oplevet en tydelig positiv udvikling. Vores søn er blevet mere udadvendt og nysgerrig, og vi kan klart mærke, at skolens lærere gør en stor indsats for at skabe trygge rammer i hverdagen samt gode muligheder for hans fremtid.
På RFFE er der plads til alle. Min datter startede på skolen uden selvtillid og særligt stort selvværd. På RFFE blev hun mødt af omsorgsfulde, imødekommende, nærværende og engagerede voksne. Hun blev set som den, hun er, og har fået øje og tro på egne kompetencer gennem de næsten 3 år, hun har gået på skolen og afslutter sin STU. Hun har fået tætte venskaber og en ny familie, som har sat et kæmpe aftryk i hende og givet hende mod på fremtiden og voksenlivet.
Oplev skolen
Oplev skolen
Alle, der starter hos os, har været på forbesøg først. Besøget tager ca. 2 timer, og her vil du møde enten forstanderen eller viceforstanderen. Sammen vil I tage en snak om, hvad vi kan tilbyde og hvordan det matcher dine behov. Du får også en rundvisning, hvor du oplever skolen på en helt almindelig hverdag og hilser på ansatte og elever.
Efter forbesøget har I 7 dage til at melde tilbage, om I ønsker en plads.
