SKOLEN / HISTORIE
Skolens vej siden 1981
Rødding Fri Fag- og Efterskole er en mere end 40 år gammel skole, som løbende har forandret sig og tilpasset sig tiden. Fra skolens indvielse i 1981 har skolen forandret sig fra at være husholdningsskole til tekstilskole, til en fagskole. Og senest til at være den kombinerede skole, som den er i dag, nemlig Danmarks første kombinationsskole af en efterskole og fri fagskole for unge med særlige læringsforudsætninger.
Skolen har altid været, og er også i dag, en praksisnær skole, hvor læring sker i skøn forening mellem teori og praksislæring. En historie som bygger på ihærdighed og stort engagement fra skolekreds, bestyrelse og medarbejdere.

TIDSLINJE
Fra husholdningsskole til kombinationsskole
1981
Skolen indvies som husholdningsskole. Fra begyndelsen er undervisningen praksisnær.
Tekstilskole
Husholdningsskolen bliver tekstilskole. De kreative fag og håndværket kommer i centrum.
Fagskole
Skolen bliver fri fagskole med erhvervsrettede branchefag.
2003 og 2009
Elevfløjene Hus A og Hus B opføres med i alt 27 lejligheder til fagskolens elever.
2017
Skolens vedtægter godkendes af ministeriet den 10. januar.
2020
Skolen får ny spisesal.
Kombinationsskole
Skolen bliver Danmarks første kombinationsskole af en efterskole og fagskole for unge med særlige læringsforudsætninger.
2025 til 2027
Skolen bygger Faghuset med nye værksteds- og undervisningsfaciliteter samt flotte fælles udearealer støttet med 28 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.
HOVEDSIGTE
Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse
Rødding Fri Fag- og efterskole er forpligtet på at tilbyde undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Skolen skal gennem sit tilbud af undervisning og samvær bidrage til elevens eksistentielle dannelse, kulturelle dannelse og politiske dannelse, og dette skal ske i overensstemmelse med skolens værdigrundlag.
Undervisere og elever er på opdagelse sammen, fordi samtalen fører mange steder hen. Undervisningen og det pædagogiske samvær på skolen åbner og giver mulighed for, at der sættes fokus på menneskelivet. Livsoplysningen opstår, når tilværelsen kommer til drøftelse, og med udgangspunkt i elevens erfaringer bliver undersøgt med ord, fag og handlinger.
VÆRDIER
Det vi står for
Elevernes personlige, sociale og faglige udvikling er det centrale i Rødding Fri Fag- og Efterskoles undervisning og samvær. Gennem personlige udfordringer som selvrefleksion, ansvarlighed, initiativ, mod og accept af forskellighed støttes og styrkes elevernes udvikling.

01
Oplevelser
Som giver stof til eftertanke og refleksion.
02
Udfordringer
Som kræver initiativ, mod og ansvarsfølelse.
03
Samtale og diskussion
Som træner tolerance og accept af forskellighed.
04
Socialt liv
Vi lægger vægt på, at eleverne udvikler evne og vilje til at deltage i det sociale liv.
TRIVSEL
Trivsel er forudsætningen for et godt voksenliv
Trivsel kommer i første række på skolen. Trivsel er forudsætningen for et godt og kompetent voksenliv, og det fremmer vi ved at tage udgangspunkt i elevens kompetencer og interesser, hvorved succeser og lyst til nye udfordringer opstår.
Skolen skaber et trygt ungdomsmiljø, så de unge kan få mod på voksenlivet og udvikle sig til en god medborger i samfundet.
Oplevelsen af at blive hørt udvikler engagerede elever med lyst og engagement til at handle til det fælles bedste. Vi hjælper eleverne med at øve sig i at formulere sig på skrift og i tale med henblik på at få indflydelse på deres egen situation.
Vi støtter eleverne i at skabe overblikket, herunder at forstå og tage konsekvenser af egne valg og handlinger.

Historien kan I kun læse. Skolen skal I opleve. Book et forbesøg, så viser vi jer rundt, mens undervisningen er i gang.
