SKOLEN / POLITIKKER

Skolens politikker

Skolen har formuleret klare politikker for de områder, hvor struktur og fælles forståelse er vigtig: kost, mobning og seksualitet. Politikkerne gælder for alle elever og medarbejdere.

POLITIK 01

Kostpolitik

Skolens produktionskøkken laver mad til alle elever og ansatte på Rødding Fri Fag- og Efterskole. Der tilberedes 6 måltider om dagen, hvor der er fokus på variation, sundhed og mængde.

Skolens elever er på skift med i køkkenet og hjælper med at gøre klar til hovedmåltiderne, hvor de tilbereder mad, rydder af, vasker op og sørger for at holde området rent. Det foregår i faget Køkkentjans, som er et læringsrum. Alle skolens elever skal igennem denne opgave flere gange på skoleåret. Det er her muligt at dyrke det lille fællesskab og den tætte voksenkontakt og løfte en vigtig fælles opgave.

Skolen råder desuden over et stort industriundervisningskøkken med plads til op til 14 elever samt et traditionelt skolekøkken med plads til 12 elever.

De 6 måltider om dagen tager udgangspunkt i de 10 kostråd. Som udgangspunkt udarbejder vi madplaner baseret på årstidens råvarer. Vi lægger stor vægt på en velsmagende og indbydende buffet.

HVORFOR

På RFFE er eleverne en del af køkkentjans. Her oplever eleverne, at alle er vigtige i fællesskabet.

6 måltider

Der serveres 6 måltider om dagen, der tager udgangspunkt i de 10 kostråd.

Årstidens råvarer

Som udgangspunkt udarbejder vi madplaner baseret på årstidens råvarer.

Velsmagende og indbydende

Vi lægger stor vægt på en velsmagende og indbydende buffet.

Mad og klima

Maden der bliver serveret er både retter fra danske traditioner, men også klima opskrifter, hvor vi strækker, erstatter og fjerner kødet til enkelte måltider.

Brød

Korn, gryn og mel er økologisk og vi tilstræber, at køkkenet selv bager sit brød og det er fiberrigt.

Frugt

Frugt er tilgængeligt hele dagen.

Salater og grønt

Der serveres stor ta'selv salatbar til hovedmåltidet mandag-torsdag. Til de 3 mellemmåltider serveres frugt og grønt.

Fisk

Fisk serveres som hovedmåltid 1 gang hver 2. uge. Der tilbydes fiskepålæg til aftensmåltidet.

Drikkevarer

Alle mælkeprodukter er økologiske, danske og fedtfattige. Eleverne har hele dagen adgang til frisk, afkølet vand.

Fedtstoffer

Vi anvender hovedsageligt rapsolie, olivenolie og økologisk smør som fedtstoffer.

Køkkentjans opvask

Køkkentjansen er en indsats, hvor elever er en del af fællesskabet, hvor alle har en tjans til morgen, middag eller aften.

KOSTPOLITIK

Et eksempel på en dagskost

Morgenmad

  • Havregryn, cornflakes, havrefras, müsli, rosiner og diverse nødder.
  • A38, tykmælk, yoghurt, minimælk, skæreost og 2 slags smøreost.
  • 3 slags marmelade, 2 slags pålæg og smør.
  • Rugbrød, knækbrød og franskbrød eller boller.
  • Kaffe, te og vand.

WEEKEND: Her serveres der brunch med juice, pålægschokolade, rundstykker og æg.

Formiddagsservering

  • Gnavebolle
  • Frugtskål evt. udskåret frugt
  • Vand, kaffe og te

Middagsmad

  • Salatbar samt evt. færdiglavet salat
  • Farsbrød med grønt og bønner
  • Ovnstegte kartofler og sovs
  • Frugtskål
  • Vand

Eftermiddagsservering

  • Smoothies
  • Frugtskål
  • Kaffe, te og vand

Aftensmad

  • Vi anvender evt. rester fra middag til den lune ret om aftenen
  • Rugbrød
  • Smør, mayonnaise, remoulade, italiensk salat og peberrodssalat
  • Roastbeef, kalkun, rullepølse, forskellige spegepølser, hamburgerryg, røget medister, leverpostej, kogte æg og makrel
  • Frugtskål
  • Vand

Aftenservering

  • Knækbrød med smøreost
  • Frugtskål
  • Kaffe, te og vand

POLITIK 02

Antimobbepolitik

På Rødding Fri Fag- og Efterskole har vi en antimobbepolitik, der løbende revideres. Der er forskel på konflikter, drillerier og mobning. Fælles for dem alle er, at eleverne naturligvis skal tages alvorligt. Forældre opfordres ligeledes til at være opmærksomme på, om deres barn trives.

Målsætning: Rødding Fri Fag- og Efterskole skal være et trygt sted at være for børn, unge og voksne. Skolens mange fællesskaber skal være kendetegnet ved tolerance og respekt og en grundlæggende forståelse for forskellighed.

Skolens ansatte er sammen med eleverne dagligt og har mulighed og ansvar for at forebygge mobning. Mobning er altid de voksnes ansvar.

I begyndelsen af skoleåret afvikles der introtur på henholdsvis fag- og efterskolen.

FOREBYGGELSE

Vi forebygger mobning gennem konkret undervisning:

  • Undervisning i digital mobning og strafferammen for overtrædelser
  • Undervisning i social træning, personlig udvikling og kommunikation
  • Fælles arrangementer, hvor elevrådet står for aktiviteter, og ansatte står for undervisning. Sammenhold og fællesskab er i centrum

HÅNDTERING AF KONFLIKTER

Når en konflikt opstår, lytter vi til og anerkender de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold. Vi vurderer, om kontaktlæreren, forældre eller antimobbe-teamet skal kontaktes, og sørger for, at relevante personer er en del af løsningen.

ANTIMOBBE-TEAMET

Skolens antimobbe-team består af tre medarbejdere: Vibeke Jensen, Gitte Brinch Knudsen og Charlotte Gotthardsen. De kan kontaktes af både elever og kollegaer. Henvendelse sker via kontaktlærer eller direkte på skolens kontor.

Teamet opfordrer eleverne til at deltage i yoga, mindfulness, Nada, massage eller andre af skolens aktiviteter. Vi ønsker, at du forlader skolen med en sund sjæl og en stærk personlighed.

POLITIK 03

Seksualpolitik

Hvert år tilrettelægger vi undervisning med materialer fra SUMH og Sex & Samfund i forbindelse med uge 6.

På efterskolen indgår emnerne i fag som Livsduelighed, dansk og naturfag. På fagskolen indgår de i SOK, samfundsfag og bo-undervisning.

Sprogbrugen på skolen er ikke-krænkende.

DEN FULDE POLITIK

Den fulde seksualpolitik kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor.

Har I spørgsmål til skolens politikker, eller mangler I specifik dokumentation? Skriv til kontoret, eller book et personligt forbesøg.